Parodontitis er en betændelsestilstand i støttevævet omkring tænderne. Hvis tilstanden ikke behandles, kan den føre til, at tænderne bliver så løse, at de ikke kan fungere og til slut falder ud.
Selvom parodontitis skyldes bakteriebelægninger, bruger man normalt ikke antibiotika ved behandling af sygdommen. I stedet forsøger man at forbedre mundhygiejnen, udføre tandrensninger samt eventuelt operationer i tandkødet.
Det kan i næsten alle tilfælde holde sygdommen nede. I enkelte tilfælde forværres sygdommen trods god mundhygiejne og veludført behandling. I de tilfælde vil tandlægen overveje at supplere den sædvanlige behandling med en antibiotikakur.
Periimplantitis er en betændelsestilstand i støttevævet omkring tandimplantater. Tilstanden minder om parodontitis og skyldes bakteriebelægninger ligesom parodontitis. Nyere forskning har vist, at antibiotika ikke har nogen væsentlig effekt på periimplantitis, og tandlægen vil derfor normalt ikke tilbyde dig antibiotika, hvis du får periimplantitis.
Der kan opstå et særligt problem, hvis du tager knoglestyrkende medicin. Knoglestyrkende medicin (bisfosfonater, denosumab) modvirker nemlig det tab af knoglemasse, der finder sted ved knogleskørhed og visse kræftformer. Hvis du tager knoglestyrkende medicin og får trukket tænder ud eller bliver opereret i kæbeknoglen, kan der ske henfald af knoglevævet i dele af kæbeknoglen (knogledød). Det er en meget ubehagelig og smertefuld tilstand.
Hvis du tager knoglestyrkende medicin på grund af knogleskørhed, er risikoen for
knogledød meget lille, og tandudtrækninger og operationer vil normalt foregå hos din egen tandlæge. Tandlægen kan da vælge at tilbyde antibiotika, efter at han/hun har vurderet din helbredstilstand og sværhedsgraden af det indgreb, der skal foretages.
Hvis du derimod tager knoglestyrkende medicin på grund af en kræftsygdom, bør
tandudtrækninger og andre indgreb i kæbeknoglen foregå på en kæbekirurgisk
hospitalsafdeling.